Granit

Granit er en blanding af flere mineraler og det er med til at give det flere forskellige farver. I de fleste tilfælde vil du finde granit materialer -og produkter, med grålige eller rødlige farvenuancer og det skyldes de mineraler som udgør granitten.

Granit har igennem mange hundrede år været en central del af byggeindustrien og specielt som fundament, har det været udbredt. Det er blevet benyttet til mange forskellige byggerier, lige fra kirker til mere almindelige huse og lejligheder. Ligesom granit anvendes meget inden for belægning og anlægsarbejde med brosten og kantsten.

Man har ligeledes benyttet det i forbindelse med skulpturer, tilbage i historien, men da granitten er et hårdt materiale med begrænsede muligheder for detaljering, begyndte andre materialer at blive foretrukket.

Der er rigtig mange anvendelsesmuligheder og de gode egenskaber betyder, at granit nu og historisk, har været benyttet i forbindelse med meget bygge -og anlægsarbejde. Hårdhed og holdbarhed er bare to af de centrale egenskaber. Du kan læse mere om materialets fordele og ulemper nedenfor.

Fordele og ulemper ved granit

Granit er som bjergart, selvsagt et rigtig hårdt og holdbart materiale, der specielt benyttes til byggerier, hvor holdbarheden er en vigtig parameter. Materialet rummer mange vigtige fordele og kun få ulemper.

Det er vigtigt at kende egenskaberne ved de natursten og materialer man benytter i forbindelse med produktion eller større byggerier. Du får derfor kendskab til de meste centrale fordele og ulemper ved granit nedenfor:

Fordelene

  • Frostfast
  • Hårdt og slidstærk materiale
  • Homogent

Det er disse styrker der gør det til et særdeles anvendeligt materiale i forbindelse med byggerier.

Ulemperne

  • Variationer i udtryk og udseende
  • Kan påvirkes af syre

Ingen natursten består udelukkende af gode egenskaber og det er ikke fordi at disse er specielt dårlige. Ikke desto mindre gør det, at man i visse tilfælde bør fravælge granit på baggrund af disse.

Eksempelvis vil en byggeplads der arbejder med syre ikke ligefrem være det optimale match, i og med at granitten kan påvirkes af det.

De 4 granittyper

Det er meget normalt at man inddeler granit i forskellige typer, alt efter deres mineralindhold og geokemi. De adskiller sig fra hinanden og der er tale om følgende granittyper:

  • A-typen
  • I-typen
  • M-typen
  • S-typen

Det bliver hurtigt meget kemisk og kompliceret at gå dybere ind på hver enkel type. Det centrale er, at deres geokemi og indhold af mineraler varierer, at dannet via forskellige former for opsmeltning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *